Handleplan for Infohus Køge 2024-2027

1.0 Strategi for forebyggelse af radikalisering

1.1 Introduktion

Køge Kommune ønsker med denne strategi at skabe fornyet og forøget opmærksomhed på at opdage og forebygge radikalisering og ekstremisme. Grundlæggende er radikalisering og ekstremisme ikke fremtrædende fænomener i Køge Kommune, men der kan findes enkeltstående individer og grupperinger, som udvikler ekstremistiske holdninger, som kan føre til voldsparathed.

Køge Kommune er en tryg kommune. Vi har et højt niveau af trivsel blandt børn og unge samt en udbredt, grundlæggende respekt for de værdier, som udgør fundamentet for vores demokratiske samfundsform. Køge Kommune har et velfungerende samarbejde, både på tværs af kommunens egne afdelinger og med Midt- og Vestsjællands Politi, om at forebygge og håndtere radikalisering. Forebyggelsen af radikalisering fungerer, som en naturlig forlængelse og specialisering af den generelle, bredspektrede kriminalitetsforebyggende indsats, som i Køge Kommune er strategisk forankret i SSP i Børne- og Uddannelsesforvaltningen (BUF).

Kommunen er forpligtet til, jf. bl.a. Servicelovens § 12b, at arbejde med den borgernære fore-byggelse af ekstremisme:

"Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer over 18 år har mulighed for at få gratis, målrettet rådgivning i henhold til § 10, hvis de henvender sig, fordi de er i risiko for at blive radikaliserede eller de ønsker hjælp til at forlade et ekstremistisk miljø. Tilbuddet om rådgivning kan omfatte opsøgende arbejde" – fra Servicelovens § 12b, stk. 1.

Som et led i Regeringens "Nationale handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering" (2016) nævnes kommunale handleplaner for forebyggelse af radikalisering og ekstremisme som et nyt initiativ, der skal styrke det strategiske fokus og intensivere indsatsen på området. 

1.2 Sådan arbejder vi 

Som opfølgning på ovenstående initiativer har Køge Kommune udarbejdet en handleplan for Kø-ge Kommunes arbejde med forebyggelse af radikalisering og ekstremisme med henblik på en helhedsorienteret og koordineret indsats på området.

Indsatsen tager udgangspunkt i "den danske model", som er karakteriseret ved tre forhold:

• Trepartssamarbejde
• Kollektive overenskomster
• Høj organisationsgrad

Indsatsen er organisatorisk baseret på et bredt tværsektorielt myndighedssamarbejde, som involverer både lokale, regionale og nationale myndigheder.
Det forebyggende arbejde varetages i det opbyggende og forebyggende felt i folkeskolen, SFO’erne og ungdomsklubberne via trivsels-, inklusions- og SSP-præventive indsatser. 
Radikalisering betragtes som risikoadfærd på lige fod med andre former for risikoad¬færd, der kan føre til kriminalitet. I forebyggelsesindsatsen benyttes ofte samme metoder og redskaber som ved andre typer af risikoadfærd, der kendes fra andet kriminalpræventivt og socialt arbejde.

Forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering er baseret på en helhedsorienteret tilgang, hvor der arbejdes med forskellige typer af indsatser afhængig af målgruppen.

Indsatsen gennemføres som en specialisering af det generelle trivselsfremmende og kriminali-tetsforebyggende arbejde på både børne- og voksenområdet. Handleplanen skal således ses som en forlængelse af eksisterende politikker på området.
Link: https://stopekstremisme.dk/forebyggelsesindsats

Formålet med handleplanen er:

• At forebygge radikalisering og ekstremisme blandt kommunens børn og unge.
• At skabe et grundlag for kommunikation i forhold til borgere og samarbejdspartnere.
• At sikre en helhedsorienteret og koordineret indsats.

1.3 Lovgrundlag

Det juridiske grundlag for Køge Kommunes forebyggende indsats for radikalisering og ekstremisme er følgende:

• Retsplejelovens §§ 115 og 115a, som omhandler muligheden for, uden samtykke fra borgeren, at udveksle oplysninger mellem myndigheder i henholdsvis SSP- og PSP-samarbejdet.
• Persondatalovens §§ 5-8, som omhandler myndigheders mulighed for at udveksle personføl-somme oplysninger uden samtykke fra borgeren.
• Servicelovens § 12 b, som præciserer, at kommunerne er forpligtigede til at iværksætte gra-tis og målrettede rådgiv¬ningstiltag for borgere over 18 år, hvor der er bekymring for radika-lisering.
• Lov om aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 9b-12, som indeholder en række bestemmelser, der giver kommunen hjemmel til at iværksætte indsatser og tilbud til fx radikali¬serede eller radikaliseringstruede borgere.
• Vejledning om udveksling af personoplysninger som led i indsatsen mod radikalisering og eks-tremisme, august 2020 af Justitsministeriet.
• Barnets Lov, Lovkrav om beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af ekstremisme pr. 1. april 2024.

1.4 Centrale definitioner

I denne handleplan anvendes begreberne "ekstremisme" og "radikalisering" som defineret af Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme (NCFE). I tilknytning hertil anvendes ligeledes NCFE´s terminologi vedrørende generel, specifik og målrettet forebyggelse i relation til forebyg-gelse af radikalisering og ekstremisme.

1.4.1 Ekstremisme

Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legiti¬mere vold eller an-dre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med.

Ekstremistiske miljøer og idéer er ofte karakteriseret ved:

• Manglende respekt for andre menneskers frihed og rettigheder.
• Manglende respekt for institutioner og beslutningsprocesser i det repræsentative demokrati.
• Forenklede verdensopfattelser og fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsfor-hold ses som truende.
• En lukkethed omkring miljøet eller gruppen, som skaber et stadigt mere udtalt opfattet mod-sætningsforhold mellem 'os' i miljøet eller gruppen og 'dem', de forestillede fjender – ofte suden for miljøet.
• Ønsket om at skabe et mere 'ordnet', 'rent' eller 'retfærdigt' samfund.
  (kilde: Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme - www.stopekstremisme.dk )

1.4.2 Radikalisering

Radikalisering betegner en kortere eller længerevarende proces, hvor en person tilslutter sig ekstremistiske synspunkter eller legitimerer sine handlinger efter ekstremistisk ideologi.  

"Tipping-point" markerer den skillelinje i processen, hvor personen bliver parat til at handle på sine ekstremistiske holdninger og dermed kommer i konflikt med lovgivningen. Denne skillelinje markerer ligeledes grænsen mellem den forebyggende indsats (koordineret af Køge Kommune) og sikkerhedsindsatsen (koordineret af Midt- og Vestsjællands Politi).   

Radikaliseringsprocesser er meget forskellige hos de enkelte personer, det drejer sig om, men de er ofte karakteriseret ved et eller flere af disse punkter:

• Processen kan ske gradvist eller mere pludseligt – i visse tilfælde i forbindelse med en væsentlig livsbegivenhed.
• I mange tilfælde sker der en intensiv socialisering, bearbejdning og gradvis skarpere retorik i lukkede grupper samt – i de seneste år – også en mere åben påvirkning via internettet.
• Personen kan tage afstand fra familie, venner, fritidsaktiviteter og andre sociale fællesskaber uden for det ekstreme miljø.
• Der kan ske en ’dehumanisering’, hvor dem der opfattes som fjender, ikke længere ses som mennesker, hvilket igen kan være med til at legitimere voldshandlinger.
  Radikaliseringsprocessen er ikke irreversibel. Den kan stoppes eller vendes om, så personen enten gradvist eller mere pludseligt lægger den ekstreme ideologi og/eller adfærd bag sig.

Kilde: Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme - www.stopekstremisme.dk )

1.4.3 Generel, specifik og målrettet forebyggelse

For at understøtte den forebyggende indsats, og sikre et fælles sprog hos de fagprofessionelle, er der udviklet en forebyggelsestrekant (figur 2) specifikt til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme, der beskriver indsatser på tre niveauer:

1. Målrettede indsatser målrettet voldelige ekstremister.
2. Specifikke indsatser målrettet personer eller grupper i risiko for radikalisering.
3. Generelle indsatser målrettet den brede befolkning, herunder børn og unge.

Hvert indsatsniveau , er koblet til et tidsmæssigt bekymringsniveau, som er med til at afgøre, hvor hurtigt der er behov for at reagere på en konkret henvendelse.

Med både børn, unge og voksne som målgruppe, og fokus på både den tidlige forebyggelse og akut målrettet indgriben, er det tydeligt, at den samlede forebyggelsesindsats går på tværs af kommunens forvaltninger og involverer et samarbejde mellem flere myndigheder. Det er samti-dig nødvendigt, at kommunen strategisk og operationelt kan håndtere sager på alle tre indsatsniveauer, hvor der vil være stor forskel på kommunens rolle i den generelle forebyggelsesindsats og i den målrettede indsats rettet mod enkeltindivider.

Handleplanen skal bidrage til at understøtte Køge Kommunes samlede forebyggelsesindsats fra at udøve generel forebyggelse med henblik på at forhindre, at problemer opstår, til kommunens akutte håndtering af konkrete sager, hvor menneskeliv kan være på spil.

1.5.1 Målsætning

1.5.1 Opfølgning på målsætning

Køge Kommune arbejder systematisk med at indsamle og bearbejde viden om indsatserne til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Det er følgende to delmål;

1.5.1.1 - Delmål 1: Monitorering af radikaliserede eller radikaliseringstruede borgere i Køge Kommune.

Det er vanskeligt at følge udviklingen i målet, da der ikke findes en samlet opgørelse over antallet af radikaliserede eller radikaliseringstruede personer i Køge Kommune. Således handler en væsentlig del af både kommunens og politiets indsats på dette område netop om at få kendskab til og opsøge de borgere, som måske er radikaliserede eller radikaliseringstruet, så der kan iværksættes indsatser for dem.  

Årsagerne til at nogle personer i Køge Kommune bliver radikaliserede, er meget komplekse. Bå-de faktorer i det enkelte individ og lokale og internationale forhold spiller ind, ligesom tilstedeværelsen af eller mangle på job, uddannelse og et godt socialt netværk har en væsentlig betydning. Mange af de parametre, som kan have indflydelse i en radikaliseringsproces, har Køge Kommune ikke mulighed for at påvirke. Det gælder fx udviklingen i væbnede konflikter rundt om i verden, landspolitiske forhold m.v. De forløb og indsatser, som kommunen iværksætter ved bekymring om radikalisering, eksempelvis hjælp til at komme i job, uddannelse eller behandling af forskellige karakter, er derimod et område, hvor kommunen har en reel mulighed for at påvirke udviklingen.
 
Antallet af bekymringer Infohus Køge har givet sparring om i forhold til radikalise-ring/ekstremisme opgøres årligt, og fremlægges for SSP-Styregruppen. Politiet har ansvaret for den individ- eller gruppe orienteret monitering. 

1.5.1.2 - Delmål 2: Synlighed om kommunens indsats og om de handlemuligheder, som både borgere og medarbejdere har.

• Viden om radikalisering og ekstremisme skal i løbet af 2024 udbredes til minimum 50 front-medarbejdere, som skønnes at have berøring med borgere i risiko for radikalisering. Dette sker ved et oplæg fra ”Nationalt center for forebyggelse af ekstremisme” ved SSP Seminariet i september 2024.
• Tydelig information på Køge Kommune hjemmeside om, hvor man skal henvende sig ved bekymring om radikalisering/ekstremisme.
• Bekymringsguide er udarbejdet og ligger offentlig tilgængelig.
• Frontpersonler vil løbende blive opdateret med relevante viden efter behov.
• Kontaktmail til henvendelser vedrørende bekymrende adfærd, som moniteres af 4 medarbejdere fra Køge Kommune: infohuskoege@koege.dk.

1.6 Strategisk og ledelsesmæssig forankring

Indsatsen for at forebygge radikalisering og ekstremisme er i Køge Kommune strategisk og le-delsesmæssigt forankret ved Børne- og Uddannelsesforvaltningen i SSP-regi. 
Det betyder, at på operationelt plan koordinerer de fire medlemmer af Infohus Køge indsatsen i samarbejde med relevante aktører. 
Den strategiske og ledelsesmæssige forankring blev besluttet af SSP-styregruppen den 6. december 2018. 

2.0 Organisering af samarbejdet

Den 6. december 2018 besluttede SSP-styregruppen at oprette Infohus kommune – Køge (Infohus Køge). Infohuset er et præventivt samarbejdsforum, hvor de centrale aktører fra politi og kommune er tovholdere, der arbejder med forebyggelse af kriminelle handlinger med ekstremi-stisk motiv.

Infohus samarbejdet bygger videre på det eksisterende kriminalpræventive samarbejde i regi af SSP. I Køge består Infohus Kommunes kernegruppe af repræsentanter fra:

• Velfærdsforvaltningen
• Socialforvaltningen
• Familieafdelingen
• SSP Sekretariatet 

Kernegruppen har i samarbejde med politiet ansvaret for at afdække, om der er en bekymring, som skal håndteres i myndighedsområdet. Herefter er det myndighedsområdets ansvar at håndtere det videre præventive forløb med tilhørende indsatser. 

2.1.1 Sagsgang for akutte bekymringshenvendelser

Sagsgangen beskriver, hvordan Infohus Køge håndterer sager, der kategoriseres som akutte. 
En akut sag er når alvorsgraden vurderes til at være af så hastende karakter, at der skal foretages umiddelbar handling af politimæssig karakter. I akutte sager sikrer Midt- og Vestsjællands Politi og Infohus Køge en koordineret øjeblikkelig indsats.

2.1.1.1 Udenfor kommunens åbningstid i akutte sager

Udenfor kommunens åbningstid er det udelukkende Midt- og Vestsjællands Politi, som håndterer akutte bekymringshenvendelser. Det er politiet, som vurderer bekymringens alvorsgrad. Herun-der om der er tale om en bekymring med høj risiko - dvs. om borgeren er handlingsparat eller ej.

Vurderes borgeren til ikke at være handlingsparat arbejdes der i kommunalt regi videre med sagen indenfor åbningstid jf. afsnit 2.2.4.2.

Vurderes borgeren handlingsparat løses sagen politimæssigt. I direkte forlængelse af henvendel-sen orienterer Midt- og Vestsjællands Politi Infohus Kommune Køge hurtigst muligt.

Midt- og Vestsjællands Politi foretager en umiddelbar risikovurdering af borgerens situation med henblik på iværksættelse af evt. akutte politimæssige tiltag. Parterne i Infohus Kommune Køge hasteindkaldes og foretager en faglig vurdering af borgerens situation med henblik på iværksættelse af evt. sociale tiltag. 

2.1.1.2 Indenfor åbningstid i akutte sager

Samme procedure som ovenfor i punkt 2.1.1.1 
Hvis borgeren ikke er handlingsparat, bliver Infohus Kommune Køge hasteindkaldt og parterne foretager en faglig afdækning og vurdering af borgerens situation med henblik på handling/sociale tiltag.

På mødet anbefaler Infohus Køge til relevante myndighedsaktører:

• Hvilke tilbud og indsatser borgeren kan profitere af.
• Hvem der har ansvaret for opfølgning og videre sagsbehandling.
• Hvilke aktører, der kan iværksætte indsatsen øjeblikkeligt eller på først-kommende arbejdsdag.
• Koordinering af fælles indsats. 

2.2.2 Fælles sagsgangsbeskrivelse for øvrige ikke akutte bekymringshenvendelser

Infohus Køge orienteres om alle bekymringshenvendelser/underretninger vedrørende mulig radikalisering eller som indeholder elementer, som giver anledning til bekymring for radikalisering. Infohus Køge underretter efterfølgende lokal radikaliserings-koordinator v/Midt- og Vestsjællands Politi.

Midt- og Vestsjællands Politi v/lokal radikaliseringskoordinator/Infohuset vurderer den modtagne bekymringshenvendelse. Kun politiet vurderer endeligt henvendelsernes alvorsgrad. 

Infohus Køge kvalificerer efterfølgende alle indkomne bekymringshenvendelser. Med udgangspunkt i vurderingen af alvorsgrad og tværfaglig kvalificering bestemmes den videre arbejdsgang. 
Vurderes bekymringshenvendelsen irrelevant for videre sagsbehandling henlægges sagen og der foretages ikke yderligere.

2.3 Uddannelse af nøglepersoner

Der arbejdes løbende med opkvalificering af kommunens medarbejdere og andre relevante fagpersoner i relation til den forebyggende indsats. 

Alle nøglepersoner fra Infohus Køge klædes på fagligt, fx via vurderingsværktøjet, bekyringssamtaler fra Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme. Medlemmerne af Infohus Køge tilbydes løbende opkvalificering via bl.a. Socialstyrelsen, DTE og PET.

Infohus Køge vurderer løbende, om der er andre relevante aktører i kommunen, som med fordel kan opkvalificeres indenfor viden om radikalisering og ekstremisme.

3.0 Indsatser

3.1 Indsats og beredskab

Radikalisering og ekstremisme er ofte udtryk for mistrivsel, frustration og følelsen af ikke at høre til. Køge Kommune beskæftiger sig derfor med radikalisering og ekstremisme på lige fod med andre former for bekymringsadfærd. Derfor handler indsatsen mod radikalisering først og fremmest om generel forebyggelse og trivsel, herunder særlig fokus på børn og unge.

Indsatsen til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme gennemføres som en specialisering af det generelle kriminalitetsforebyggende arbejde, der fordeler sig på henholdsvis primære, sekundære og tertiære indsatser. Dette ud fra en forståelse af, at forebyggelse kan ske på forskellige niveauer med forskellige indsatstyper. Forstil dig en trekant som er opdelt i 3 felter, med det største felt i bunden af trekanten.

Generel forebyggelse/forebyggende indsatser - se afsnit 3.1.1
Det nederste felt omfatter i princippet alle borgere, men har særligt fokus på børn og unge. Indsatser på dette niveau har til formål at fremme trivsel, udvikling og aktivt medborgerskab samt at forebygge udvikling af risikoadfærd. De brede opbyggende indsatser adresserer ofte ikke udfordringerne med ekstremisme og radikalisering eksplicit, men de medvirker til at ruste børn og unge med demokratiske, kritiske og sociale kompetencer og dermed modstandskraft over for udvikling af risikoadfærd, der kan føre til radikalisering. Opbyggende indsatser finder blandt andet sted i dagtilbud, skoler, ungdomsklubber og på ungdomsuddannelser, men også i familien og blandt andre civilsamfundsaktører som foreninger og klubber.

Specifik forebyggelse/foregribende indsatser - se afsnit 3.1.2
Det midterste felt i trekanten omfatter personer og grupper, som udviser risikoadfærd eller tegn på radikalisering. På dette niveau er Infohus Køge en central del af det forebyggende arbejde, idet Infohus Køge har til opgave håndtere aktuelle bekymringssager og risikomiljøer for derigennem at arbejde proaktivt med bekymringssager i samarbejde med politiet.   

Indsatser på dette niveau har til formål at dæmme op for risikoadfærd, inden den udvikler sig i mere alvorlig retning og at fremme positiv udvikling. 

Foregribende indsatser, der specifikt adresserer udfordringer med ekstremisme og radikalisering, skal ses i sammenhæng med andre sociale og kriminalpræventive indsatser, for eksempel boligsociale indsatser i udsatte områder. Foregribende indsatser løftes eksempelvis via kommunale sociale indsatser og mentorindsatser og i regi af det relations arbejde, der varetages af fagpersoner i institutioner, skoler, i SSP-regi osv.

Målrettet forebyggelse/indgribende indsatser - se afsnit 3.1.3
Det øverste felt i forebyggelsestrekanten omfatter personer, som er en del af et ekstremistisk miljø og har begået krimi¬nelle handlinger eller vurderes at være i overhængende risiko for at gøre det. Indsatser over for denne målgruppe har til formål at forebygge (yderligere) kriminelle handlinger og at støtte frigørelse fra ekstremistiske miljøer. Indgribende indsatser over for personer i ekstremistiske miljøer skal ses i sammenhæng med strafferetlige tiltag, hvor kriminelle handlinger behandles af domstolene. Indgribende indsatser varetages fortrins-vis af PET, politiet, Kriminalforsorgen og via kommunernes sociale foranstaltninger og mentorindsatser.

Indsatsen er underlagt de samme regler for udveksling af personfølsomme oplysninger jf. Retsplejelovens § 115. Det betyder at det SKAL være nødvendigt for den kriminalitetsfore-byggende indsats og med henblik på at forebygge radikalisering eller ekstremisme. 

Infohus Køge er en rådgivende, hvilket betyder at selve enkeltsagsarbejdet ligger i den relevante myndighed, som herved bliver dataansvarlig for de givende oplysninger.  

De nærmere regler om fx notatpligt, registrering, journaliseringspligt, oplysningspligt og partshøring i forbindelse med Infohus Køge samarbejdet er uddybet i ”Vejledning om udveksling af personoplysninger som led i indsatsen mod radikalisering og ekstremisme”, august 2020 af Justitsministeriet. Se bilag nr. 3. 

Specialiseringen af indsatsen består ikke mindst i at navigere i feltet mellem de grundlovssikrede rettigheder om ytringsfrihed og lovlig politisk og religiøs aktivisme på den ene side og overtrædelse af Straffelovens § 114 (”terrorparagraffen”) og en særlig risiko for andres sikkerhed og den unges egen fremtid og trivsel på den anden side.

3.1.1 Generel forebyggelse 

3.1.1.1 Vejledning og rådgivning

Køge Kommune samarbejder med Midt- og Vestsjællands Politi om at drive Infohus Køge, der yder råd og vejledning om radikalisering og ekstremisme og tager imod henvendelser og bekymringer fra borgere og medarbejdere. 

Infohuset vurderer alle henvendelser og beslutter, om der er grundlag for at iværksætte opfølende tiltag. 

3.1.1.2 Forebyggende tiltag på grundskolerne

Som en del af SSP’s og skolernes almene undervisningstilbud bliver eleverne undervist i følgende:

• Digitale medier
• Konfliktforståelse
• Social pejling
• Demokratiforståelse
• Kritisk tænkning
• Forebyggelses Karavanen

Alle 6 undervisningsindsatser understøtter ”det lange seje træk” i inklusions- og antimobbe-indsatserne, som ligger lokalt på hver enkelt skole. 

Hver af folkeskolerne og deres eget SSP-team, som består af en repræsentant for lærerne, pædagogerne og ledelsen. I det lokale SSP-team er der desuden tilknyttet følgende; en forebyggende rådgiver, en repræsentant fra politiet og en SSP-konsulent. Læs mere på www.sspkoege.dk

Skolens SSP- og Ressourceteam og den forebyggende undervisning giver tilsammen en pejling på om et barn eller ung mistrives med risiko for mulig radikalisering. 

Grundskolerne arbejder med demokrati og forståelsen jf. Folkeskoleloven
Alle grundskolerne arbejder lokalt med demokrati og demokratiske processer jf. Folkeskolelo-vens formålsparagraf §1, stk 3. Eleverne skal således forberedes deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i samfundet. Derfor tilstræbes elevinddragende processer i den daglige under-visning. 

Desuden har hver grundskole et elevråd, hvor repræsentanterne vælges på demokratisk vis, af deres klassekammerater. De lokale elevråd varetager elevernes interesse på skolerne. Fx planlægning af temadage, oprettelse og varetagelse af madboder, hygiejnekampanger, etablering af legeordning og meget mere. Formand og næstformand for de lokale elevråd sidder med i Skole-bestyrelserne og repræsenterer også her elevernes stemme. 

På kommunalt plan ønsker man også at understøtte de demokratiske og elevinddragende pro-cesser. Derfor har Køge Kommune et Fælleselevråd, hvor alle kommunes grundskoler, samt privatskolerne er repræsenteret. Fælleselevrådet har mulighed for at tage sager der vedrører alle elever i Køge Kommune op på de politiske udvalg. For kontakt til Fælleselevrådet i Køge, kan pædagogisk konsulent fra skoleafdelingen kontaktes.

3.1.1.3 Opkvalificering ift. opsporing og udbredelse af viden om radikalisering og ekstremisme til fagpersoner 

Infohus Køge har ansvaret for løbende at opkvalificere og udbrede viden om radikalisering til relevante fagpersoner i institutioner, skoler, klubber, UUV, jobcentret med flere. SSP faciliterer efter behov temadage og opmærksomhedsoplæg, hvor vi kan trække på faglig ekspertise fra NCFE, PET og Midt- og Vestsjællands Politi. Relevante medarbejdere tilbydes kurser fra fx Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme.

3.1.2 Specifik forebyggelse

3.1.2.1 Dialogmøder med unge og forældre 

Som en del af den generelle, forebyggende indsats kan SSP arrangere dialogmøder med grupper af forældre eller/og unge. Formålet er, at give både forældre og de unge viden om, hvilken propaganda og rekruttering de unge kan blive udsat for i klubber, på gaden, på nettet mv. og om typiske tegn og signaler på radikalisering. 
Dialogmøderne kan holdes i foreninger, forældregrupper, boligområder mv.

3.1.2.2 Forebyggelse hos grupper og enkeltpersoner

I områder eller situationer, hvor Infohus Køge vurderer, at der kan være særlig risiko for radikalisering og ekstremisme, kan kommunen sætte ind med en specifik indsats. 

Det kan f.eks. være i forhold til unge, som er i risikogruppe for at udrejse til konfliktzoner og deltage i kamphandlinger. I disse tilfælde vil man typisk involvere forældre eller/og lokale res-sourcepersoner som ”forandringsagenter” i lokalområdet i forhold til at skabe dialog med de unge, udbrede nogle andre fortællinger og påvirke de unge i en positiv retning.

3.1.2.3 Håndtering af enkeltsager

Hvis Infohus Køge, i samråd med politiet, konstaterer en bekymrende radikaliseret risikoadfærd, kan Infohus rådgive og vejlede om en relevant forebyggende indsats, og eventuelt igangsætte en målrettet indsats i forhold til den unge eller/og den unges pårørende via myndhedsområdet. 
Selve indsatsen vil ligge i det relevante kommunale myndighedsområde eller andre myndigheder, herunder kriminalforsorgen, den regionale behandlingspsykriatri m.fl. jævnfør side 6, punkt 3.3 i ”Vejledning om udveksling af personoplysninger som led i indsatsen mod radikalisering og ekstremisme, august 2020”. 
  

3.1.3 Målrettet forebyggelse

3.1.3.1 Lokalt strategisk samarbejde i forhold til personer, som vurderes i risiko for udrejse til konfliktzoner

I områder, hvor der er særlige udfordringer med konkrete unge, der er i risiko for at deltage i væbnede konflikter i udlandet, kan det være relevant at etablere et formaliseret strategisk samarbejde mellem kommune, politi, boligselskaber, frivillige foreninger, beboerforeninger mfl. 

Det strategiske samarbejde vil tage afsæt i det i forvejen fungerende samarbejde mel¬lem disse aktører, som hurtigt kan udvides og konkretiseres i tilfælde af aktuelle behov.

Samarbejdet skal baseres på et sæt fælles værdier og holdninger, have fokus på koordinering og videndeling, og kan derudover indeholde fx rundbordssamtaler, dialogarrange¬menter og lignende.

3.2 Kommunikationsstrategi

Det er centralt, at både radikaliserede og radikaliseringstruede unge, deres pårørende, kommunalt frontpersonale samt øvrige myndigheder og samarbejdspartnere har kendskab til kommunens tilbud om hjælp til radikaliseringstruede borgere. 

3.2.1 Kommunikation til borgere og frontpersonale

Folderen "Bekymringsguide” er central i forhold til kommunikation til borgere, eksterne samar-bejdspartnere og fagpersonale i Køge Kommune. 
Folderen giver eksempler på forskellige tegn på radikalisering og guider modtageren til, hvad han som professionel skal være opmærksom på. Det fremgår desuden af folderen, hvem man skal kontakte.

Information om herværende handlingsplan og folderen " Bekymringsguide" formidles til borgere, relevant fagpersonale og eksterne samarbejdspartnere.

Infohus Køge har ansvar for at faciliterer følgende:

• ”Handleplan til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme”, revideret januar 2024.
• Folderen "Bekymringsguide - Infohus Køge" redupliceres efter behov.
• Videns oplæg for interne og eksterne samarbejdspartnere
• Samarbejde og dialog med civilsamfundet 

3.2.2 Presseberedskab

Køge Kommunes pressehåndtering håndteres efter First Response Strategi (FRS), vedtaget af SSP-styregruppen den 18. juni 2020 – se bilag 1.
Infohus Køge udtaler sig ikke til pressen.
 

3.2.3 Sådan kontakter du os, hvis du er bekymret

En bekymringshenvendelse, som vedrører radikalisering og ekstremisme, skal rettes til kommunens sociale myndigheder eller politiet.

Dette er beskrevet i folderen ”Bekymringsguide”, på Køge kommunes hjemmeside og på SSP’s hjemmeside: sspkoege.dk

AKUT

Bekymring for forestående eller udførte ulovlige handlinger (akut):

Ved alle akutte situationer, skal der ske henvendelse til politiet på 112/114.
Det anmeldes til politiet på tlf. 112 / 114, hvis der er begrundet mistanke om, at der er sket eller kan ske ulovlige handlinger i forbindelse med ekstremisme. Det kan være vold, trusler, hær-værk, terrorhandlinger eller udrejse til udlandet for at tilslutte sig en terrorbevægelse. 

IKKE AKUT

Bekymring for borgere under 18 år (ikke akut):
Bekymringer for trivsel og udvikling hos unge under 18 år (herunder bekymringer vedrørende radikalisering eller tilknytning til ekstremistiske miljøer) skal der ske en underretning til Køge Kommune via dettte link: Er du bekymret for et barn eller ung? (koege.dk). 

Bekymring for borgere over 18 år (ikke akut):
Bekymringer for trivsel og udvikling hos borgere over 18 år (herunder bekymringer vedrørende radikalisering eller tilknytning til ekstremistiske miljøer) skal underrettes på: infohuskoege@koege.dk 

Der er mulighed for at få sparring ved at kontakte Infohus Køge på denne mail: infohuskoege@koege.dk 

Læs mere uddybende i punkt 2.1.1 og 2.1.1.2.

4.0 Bilag
1. FRS-strategi, 2023
2. Folder ”Bekymringsguide Infohus Køge”, 2020 
3. Lovkrav om beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af ekstremisme 
    pr. 1 april    2024.

4. Vejledning om udveksling af personoplysninger som led i indsatsen mod radikalisering 
    og ekstremisme, august 2020